Den 24. september 2026 offentliggjorde både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste nye vurderinger af truslen fra Rusland. De er korte, ikke klassificerede og skrevet til offentligheden. Her er, hvad de siger, og hvad de betyder for jer, der bygger eller driver anlæg, som samfundet er afhængigt af.
Hvad PET siger
PET skriver, at det samlede sikkerhedspolitiske billede er blevet mere alvorligt, og at tjenesten også i Danmark ser "en øget russisk risikovillighed og konkret planlægning og forberedelse af sabotage". Sabotagetruslen er ifølge PET primært rettet mod forsvarsindustrien og andre med direkte tilknytning til den militære støtte til Ukraine.
Det vigtige for alle andre står i det næste afsnit: hvis Rusland intensiverer sin hybridkrig yderligere, kan det ændre, "hvilke typer mål der kan komme i fokus ift. sabotage og spionage. Det kan bl.a. omfatte kritisk infrastruktur og andre samfundsvigtige funktioner." PET tilføjer, at et mere komplekst trusselsbillede stiller større krav til samfundets evne til at opdage, forebygge og modvirke sikkerhedstruende aktivitet.
Hvad FE siger
FE's vurdering har tre hovedkonklusioner: Rusland eskalerer i de kommende måneder sin hybridkrig mod NATO og Vesten yderligere; der er en lav, men stigende risiko for, at Rusland gennemfører begrænsede militære angreb mod et NATO-land, selv om krigen i Ukraine fortsætter; og en egentlig invasion af et NATO-land anses for usandsynlig, men kan ikke længere udelukkes.
FE beskriver, at Rusland har intensiveret sin brug af sabotage, destruktive cyberangreb og droneangreb i Europa, og nævner det afværgede droneangreb mod lufthavnen i Leipzig/Halle, som ifølge tyske myndigheder var planlagt i Rusland gennem flere måneder. Tjenesten peger også på hændelsen den 14. september 2026, hvor en russisk fregat ud for Gedser affyrede lyssignaler mod en dansk militærhelikopter, som det mest alvorlige, danske enheder har været udsat for. Samme dag hævede Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark fra middel til høj: styrelsen vurderer nu, at det er sandsynligt, at Rusland vil forsøge at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark.
Hvad det betyder for anlæg under byggeri
Ingen af de to vurderinger nævner bestemte anlægstyper, og ingen af dem handler om byggepladser. Men de beskriver et trusselsbillede, hvor målene kan flytte sig fra forsvarsindustrien til infrastruktur, og hvor evnen til at opdage noget i tide tæller. Det rammer præcis den periode, hvor et anlæg er mest åbent: mens stationen, vandværket, havneterminalen eller batteriparken bygges eller bygges om, og før de faste systemer er i drift.
Tre ting følger af det:
- Perimeteren skal overvåges, også før hegnet er færdigt. I byggefasen flytter værdierne sig med arbejdet, og adgangskontrollen er sjældent på plads. Detektion ved perimeteren med verificeret alarm er det, der opdager indtrængen, mens den sker.
- Hændelser skal kunne dokumenteres. CER-loven kræver underretning om hændelser, der forstyrrer en væsentlig tjeneste, senest 24 timer efter, at enheden er blevet opmærksom på dem. En log med tidspunkt, billeder og handling gør underretningen konkret. Reglerne er gennemgået i vores guide til CER-loven.
- Alarmen skal ende hos mennesker, der reagerer. Et kamera, der kun optager, dokumenterer bagefter. En bemandet alarmcentral, der ser alarmen inden for sekunder, taler til personen og sender vagt, afbryder hændelsen. Sådan arbejder Kooi Alarm Center.
Hvordan vi dækker bygge- og brofasen på energianlæg, havne, vandforsyning og batterianlæg, står på siden om sikring af kritisk infrastruktur i bygge- og brofasen.
Kilder
- PET, "Et mere alvorligt sikkerhedspolitisk billede kan også få konsekvenser i Danmark", 24. september 2026: pet.dk
- Forsvarets Efterretningstjeneste, "Vurdering af truslen fra Rusland", 24. september 2026: fe-ddis.dk (pdf: fe-ddis.dk)
- Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK), "HØJ trussel fra destruktive cyberangreb", 24. september 2026: samsik.dk (pdf: samsik.dk)