Kort fortalt: ISPS og byggeri

Fire ting styrer sikringen af en havnefacilitet: sårbarhedsvurderingen (PFSA), sikringsplanen (PFSP), det gældende sikringsniveau og den sikringsansvarlige (PFSO). Alle fire påvirkes af et byggeprojekt.

Større ændringer i facilitetens fysiske struktur må først gennemføres, når en revideret sikringsplan er godkendt af Trafikstyrelsen. Ændrer byggeriet grundlaget for sårbarhedsvurderingen, skal den udarbejdes på ny.

Midlertidige sikringstiltag i byggeperioden, hegn, adgangsveje, kameraer og alarmkæde, skal stå i planen og på dens kort.

Luftfoto af kajområde i Groningen under uddybning med Kooi-enhed

Kajarbejde i Groningen: den midlertidige afgrænsning dækkes, indtil den godkendte plan gælder igen.

Sådan påvirker et byggeprojekt ISPS-sikringen

Regelgrundlaget

De fire begreber

  • PFSA, sårbarhedsvurderingen: kortlægger aktiver, trusler og svagheder og udpeger særligt adgangsbegrænsede områder.
  • PFSP, sikringsplanen: beskriver tiltag pr. sikringsniveau, adgangskontrol, sikringsudstyr, øvelser og hændelseshåndtering, med kort over hegn, porte, bomme og videokameraer.
  • Sikringsniveau 1, 2 og 3: minimale tiltag til enhver tid; supplerende tiltag i en periode med forhøjet risiko; yderligere specifikke tiltag i en begrænset periode, når en hændelse er sandsynlig eller nært forestående.
  • PFSO, havnefacilitetens sikringsansvarlige (§ 12): udpeges af havnen for hver facilitet, skal have kompetence efter ISPS-koden og indberetter sikringsrelaterede hændelser uden ugrundet ophold (§ 15).
Se løsningen til havne Læs CER-guiden

Når der bygges

  1. Ændrer byggeriet grundlaget for sårbarhedsvurderingen, skal den udarbejdes på ny (§ 10).
  2. En revideret sikringsplan skal være godkendt, ”før større ændringer i havnefacilitetens fysiske struktur kan gennemføres, eller havnefaciliteten kan anvendes til andre formål end de formål, der er angivet i sårbarhedsvurderingen” (§ 11, stk. 4). For havnen som helhed gælder det samme (BEK 1282, § 10, stk. 4).
  3. Planen skal revideres, hvis øvelser, inspektion eller hændelser viser utilstrækkelig sikring (§ 11, stk. 3).
  4. PFSP-vejledningen (oktober 2025) kræver en oplistning af sikringsudstyr: faste installationer som permanent hegn, porte, bomme, skilte, belysning, videokameraer, adgangskontrol- og alarmsystemer, og mobilt udstyr som mobilhegn, køretøjer, havnefartøjer, kontroltelte, skurvogne, lygter, overfaldsalarmer og droner. Overvåges der af en ekstern partner, skal planen beskrive ansvaret for vedligehold og procedurer ved systemnedbrud.
  5. Vejledningens kapitel 14 om større ændringer ved ombygning henviser til PFSA-vejledningen: start med vurderingen, derefter planen.

Midlertidige tiltag i praksis

  • Zoner: hvilke arealer er ISPS-areal i byggeperioden, og hvor går den midlertidige afgrænsning?
  • Adgang: entreprenørens folk og køretøjer registreres og kontrolleres som alle andre; proceduren står i planen.
  • Oplag: materiel og komponenter uden for arbejdstid; hvem har ansvaret?
  • Overvågning: faste eller mobile kameraer, hvem ser billederne, og hvordan verificeres en alarm?
  • Dokumentation: kort, udstyrsliste, hændelseslog og øvelser, klar til Trafikstyrelsens tilsyn.

CER oven i ISPS

Driftsorganer i havne og deres havnefaciliteter har Trafikstyrelsen som kompetent myndighed under CER-loven (bekendtgørelse nr. 1679 af 2025, § 2). En udpeget kritisk enhed får 9 måneder til risikovurderingen og 10 måneder, før § 6 om fysisk beskyttelse gælder; hændelser meldes inden 24 timer (lov nr. 433 af 6. maj 2025, § 8, stk. 4). ISPS-planen og CER-risikovurderingen bør skrives, så de peger på de samme tiltag. Læs CER-guiden.

Kilder: bekendtgørelse nr. 1283 og nr. 1282 af 26. august 2020 (retsinformation.dk), lov nr. 433 af 6. maj 2025, bekendtgørelse nr. 1679 af 2025 og Trafikstyrelsens vejledninger til PFSP (version 1.0, 1. oktober 2025), PFSA (version 4.0) og PSA (version 3.0).

Ofte stillede spørgsmål om ISPS og byggeri

De spørgsmål, PFSO'er, havnedirektører og entreprenører stiller, når en havnefacilitet skal bygges om.

Mangler dit spørgsmål? Kontakt os.

Stil dit spørgsmål til os

Sårbarhedsvurderingen (PFSA) kortlægger risici og områder; sikringsplanen (PFSP) beskriver tiltagene pr. sikringsniveau. Planen bygger på vurderingen, og begge godkendes af Trafikstyrelsen.

Når sårbarhedsvurderingen godkendes på ny, når øvelser, inspektion eller hændelser viser utilstrækkelig sikring, og før større ændringer i den fysiske struktur gennemføres (BEK 1283/2020, § 11, stk. 3 og 4).

Havnefacilitetens sikringsansvarlige, udpeget af havnen (§ 12). PFSO'en ejer planen i praksis: zoner, adgang, udstyr, øvelser og indberetning af hændelser.

Supplerende tiltag skal opretholdes i en periode: flere kontroller, flere kameraer, strammere adgang. Planen skal beskrive, hvad der sker på hvert niveau, også i byggeperioden.

Ja, med adgangskontrol efter planen: registrering, identifikation og kun i de zoner, arbejdet kræver. Proceduren skal stå i PFSP.

Kort over placeringer, udstyrsliste, aftaler med eksterne leverandører om vedligehold og nedbrud, hændelseslog og øvelsesrapporter.

Udpegede kritiske enheder i havnene skal lave risikovurdering (9 måneder) og have fysisk beskyttelse på plads (10 måneder) under Trafikstyrelsens tilsyn. Kravene i § 6 nævner overvågning af perimetre, detektionsudstyr og adgangskontrol.

BEK nr. 1283 og 1282 af 26. august 2020 på retsinformation.dk, EU-forordning 725/2004, ISPS-koden og Trafikstyrelsens vejledninger til PFSA, PSA og PFSP.

Stil dit spørgsmål til os
Oplagsplads med presenninger og Kooi kameraenhed

Skal jeres sikringsplan opdateres før næste byggeprojekt?

Vi gennemgår pladsen med PFSO'en og leverer kort, udstyrsliste og alarmkæde til planen.

Book en pladsgennemgang