Hvad § 38 kræver, og af hvem

Bekendtgørelse nr. 260 af 6. marts 2025 samler kravene til el, gas, varme, olie og brint. Kapitel 10 om fysisk sikring gælder for anlæg i klasse 2 til 5; klasse 1 er fritaget (§ 8). § 38 kræver, at forsøg på uautoriseret adgang forebygges, opdages og reageres på, og § 39, at alarmer håndteres hurtigt og kvalificeret. Fristen er 1. marts 2027 (§ 123, stk. 4).

Kort fortalt: fra klasse 2 skal anlægget have perimetersikring, elektronisk detektion og alarm til et døgnbemandet kontrolrum eller en politigodkendt kontrolcentral.

De fire krav i § 38 og § 39

§ 38, stk. 2 nævner fire minimumsforanstaltninger, og § 39 bestemmer, hvor alarmen skal hen. Kontrollen af dem skal dokumenteres hvert kvartal for klasse 2 og 3 og hver måned for klasse 4 og 5 (§ 38, stk. 6).

Ikon med flueben, der symboliserer styret adgangskontrol.

Styret adgangskontrol

Kun godkendte og verificerede personer får adgang, gæster indgår i kontrollen, og alle adgange registreres og logges (§ 37).

Ikon, der symboliserer perimetersikring og forbindelse til alarmcenter.

Perimetersikring

Sikring, der forsinker indtrængen, og en perimeter, hvor personer, køretøjer og fartøjer opdages, før de når anlægget (§ 38, stk. 2–3).

Ikon, der symboliserer elektronisk detektion.

Elektronisk detektion

Overvågning, der opdager forsøg på indtrængen, sabotage, indbrud og tyveri. Kameraverifikation er kun et minimumskrav i klasse 4 og 5.

Ikon med ur, der symboliserer hurtig alarmhåndtering.

Alarmhåndtering

Alarm uden unødigt ophold til et døgnbemandet kontrolrum eller en politigodkendt kontrolcentral; procedurerne testes hvert kvartal (§ 39).

Strøm på steder, hvor der ikke er strøm

Mange af de anlæg, § 38 rammer, har ingen stikkontakt ved hegnet: en transformerstation under ombygning, en solcellepark i commissioning, et batterianlæg (BESS) før nettilslutning, et komponentlager på en mark. Vores UFO Prime og UFO Medium har indbygget batteri til op til tre døgn, og UFO Pro kræver fast strøm. Derfor leverer vi strømmen med, når nettet mangler: UFO Titan på egne solceller, eller en af vores strømløsninger koblet til kameraet.

Erfaring fra energisektoren

Vi har sikret pladserne for de nye gasstationer på Energinets gasledning til Lolland-Falster sammen med Upfront Security, Siemens Gamesas vindmølleprojekt i Bruzaholm med solcelledrevne Titan-enheder og Modvions møller i Skara, hvor indbrudsforsøgene faldt, efter overvågningen kom op. Fælles for pladserne: ingen fast strøm, intet fast hegn og værdier, der flytter sig i takt med arbejdet.

I Holland bruger Qirion, der udvikler og vedligeholder el- og gasanlæg for netselskabet Alliander, Koois UFO-enheder til at opdage uvedkommende på anlæggene. Sikkerheden for folkene på pladsen kommer først, når der arbejdes tæt på højspænding, mens nettet udbygges til det stigende elforbrug.

Gasledning til Lolland-Falster: syv kamerasystemer og vagtudrykning med Upfront Security

Siemens Gamesa, Bruzaholm: 21 vindmøller sikret med tre Titan-enheder

Modvion, Skara: færre indbrudsforsøg efter opsætning

 

Hvad "klasse" betyder

Bekendtgørelsen deler anlæg i fem klasser efter størrelse og betydning for forsyningen (§ 6 og bilag 2). Energistyrelsen træffer afgørelse om klassen, og sammenbyggede anlæg klassificeres efter det højeste. For el gælder:

  • Klasse 1: under tærsklerne og fritaget for kapitel 10.
  • Klasse 2: fra 25 MW produktion, forbrug eller udveksling med nettet, eller distribution til 10.000 slutbrugere eller 50 GWh.
  • Klasse 3: fra 100 MW eller 30.000 slutbrugere eller 150 GWh.
  • Klasse 4: fra 600 MW eller 250.000 slutbrugere eller 1.200 GWh.
  • Klasse 5: fra 1.650 MW eller 750.000 slutbrugere eller 3.500 GWh.

Gas, varme, olie og brint har egne tærskler i bilag 2. Sikringskoordinatoren kender anlæggets klasse; ellers fremgår den af Energistyrelsens afgørelse.

Fristerne

  • 1. marts 2026: modstandsdygtighed og styret adgangskontrol (§§ 36 og 37), herunder foranstaltninger i anlægsprojektfasen ud fra en risikovurdering (§ 36, stk. 10).
  • 1. marts 2027: fysisk sikring efter § 38 samt §§ 43, 48, 50 og 62 (§ 123, stk. 4).
  • Allerede nu: var virksomheden omfattet af de tidligere beredskabsbekendtgørelser for el, gas eller olie, gælder overgangsfristerne ikke for krav, der svarer til de gamle (§ 123, stk. 5).

Lagre, hvor der opbevares kritiske anlægskomponenter eller netværksudstyr, skal også have detektion og alarm til bemandet central, selv om lageret ikke er klassificeret (§ 43).

Kontrollen af foranstaltningerne efter § 38 skal besigtiges og afprøves hvert kvartal for klasse 2 og 3 og hver måned for klasse 4 og 5 (§ 38, stk. 6). Rapporterne fra overvågningen kan indgå i den dokumentation.

Tjekliste: er anlægget klar til 1. marts 2027?

  1. Klasse: find Energistyrelsens afgørelse for hvert anlæg, og noter, hvilke der ligger i klasse 2 og opefter.
  2. Perimeter: kan personer, køretøjer og fartøjer nå anlægget uden at blive opdaget? Hegn og skilte alene er ikke detektion (§ 38, stk. 2 og 3).
  3. Detektion: er der elektronisk overvågning, der opdager forsøg på indtrængen, sabotage, indbrud og tyveri, også på lagre med kritiske komponenter (§ 43)?
  4. Alarmkæde: går alarmen uden unødigt ophold til et døgnbemandet kontrolrum eller en politigodkendt kontrolcentral, og er procedurerne testet inden for det seneste kvartal (§ 39)?
  5. Anlæg under opførelse: dækker risikovurderingen anlægsprojektfasen, og står pladssikringen i udbuddet til entreprenøren (§ 36, stk. 10, AB 18)?
  6. Strøm: er der strøm til overvågningen på hver plads, eller skal den leveres med (Titan, Powerbox, Hybrid Power Box, Solar Power Unit)?
  7. Dokumentation: kan I vise kvartalsvise (klasse 2–3) eller månedlige (klasse 4–5) kontroller og hændelsesrapporter (§ 38, stk. 6)?
Se vores produkter Kooi Alarm Center

Hvor kravet rammer i praksis

Tre situationer, hvor § 38 og § 39 kalder på en løsning, der kan stå i morgen og flyttes igen.

Kooi’s mobile overvågningsenhed opstillet på en aktiv byggeplads, hvor kraner og stilladser vidner om et igangværende byggeprojekt, der sikres mod tyveri og hærværk. Kooi medarbejder forklarer om Kooi til byggeleder.

Anlæg under opførelse

På byggepladsen ligger ansvaret hos entreprenøren indtil aflevering (AB 18), og bekendtgørelsen kræver foranstaltninger ud fra en risikovurdering allerede i anlægsprojektfasen (§ 36, stk. 10). Mobil overvågning af transformerstationer og parker fra første spadestik.

Læs mere
Kooi medarbejder Bart, står på byggeplads hvor kameraovervågning står i baggrunden.

Vind og repowering

Få nye parker starter. Arbejdet er landstationer, repowering og komponenter på kaj og i lagre: midlertidige pladser uden fast sikring, som § 43 også rammer.

Læs mere
Kooi's kameraovervågning står på en solcellepark.

Sol- og batterianlæg

Solcelleparker og batterianlæg (BESS) i klasse 2 og opefter, der i dag har hegn og skilte alene. Detektion og alarm til bemandet central skal være på plads 1. marts 2027, længe før et fast anlæg kan udbydes og installeres.

Læs mere

Et standardsystem, testet 55.000 gange i Europa

§ 38 kalder ikke på en særløsning, der skal projekteres, udbydes og indkøres fra bunden. UFO-enheder, strømløsninger og Kooi Alarm Center er ét standardiseret system, som er sat op og testet mere end 55.000 gange på tværs af Europa: byggepladser, vindmølleparker, solparker, gasanlæg og netselskabers stationer. Komponenterne, procedurerne og alarmkæden er afprøvet, før de kommer til jer.

Vi leverer ikke det faste anlæg. Vi leverer detektion, alarmhåndtering og dokumentation fra dag ét, og strømmen med, hvor nettet mangler, så I kan vise kontrol, mens det permanente system udbydes og bygges.

Ofte stillede spørgsmål om § 38

Svar på de spørgsmål, vi oftest får fra sikringskoordinatorer og anlægschefer. Ordlyden følger bekendtgørelsen; afgørelser om klasse og undtagelser træffes af Energistyrelsen.

Virksomheder med anlæg, som Energistyrelsen har klassificeret i klasse 2 til 5 efter § 6 og bilag 2, fx transformerstationer og elnet, solcelleparker, vindmølleparker, batterianlæg (BESS), gasanlæg og varmeværker over tærsklerne. Det gælder el, gas, varme, olie og brint. Anlæg i klasse 1 er fritaget for kapitel 10 (§ 8, stk. 2). Rørledninger og kabler er kun omfattet af § 36, stk. 1 og 2 samt krav om overvågning af funktionssvigt (§ 42).

Foranstaltninger efter § 38 skal være gennemført senest 1. marts 2027 (§ 123, stk. 4). Kravene om modstandsdygtighed og adgangskontrol (§§ 36 og 37) skulle være på plads 1. marts 2026. Virksomheder, der allerede var omfattet af de tidligere bekendtgørelser for el, gas eller olie, har ingen overgangsfrist for tilsvarende krav (§ 123, stk. 5).

Elektronisk verifikation af indtrængen er kun et minimumskrav for anlæg i klasse 4 og 5 (§ 38, stk. 2, nr. 4). Alle klasser skal dog opdage forsøg på indtrængen og alarmere til et døgnbemandet kontrolrum eller en politigodkendt kontrolcentral, og alarmen skal håndteres hurtigt og kvalificeret (§ 39). I praksis er video den eneste måde at afgøre, om det er en ræv eller en person med en boltsaks.

Til et døgnbemandet kontrolrum eller en kontrolcentral, der er godkendt af Rigspolitiet (§ 39, stk. 2). Procedurerne for alarmhåndtering skal kontrolleres hvert kvartal (§ 39, stk. 3). Kooi Alarm Center er døgnbemandet og certificeret efter EN 50518; tal med os om, hvordan alarmkæden sættes op hos jer.

Ja. Virksomheden skal i forbindelse med anlægsprojekter have passende foranstaltninger til at sikre anlæggets modstandsdygtighed i anlægsprojektfasen ud fra en risikovurdering (§ 36, stk. 10). På byggepladsen bærer entreprenøren samtidig risikoen for tyveri og skade indtil aflevering efter AB 18, så kravet til pladssikring bør stå i udbuddet.

UFO Prime og UFO Medium har indbygget batteri til op til tre døgn og skal derefter have strøm, og UFO Pro kræver fast strømforsyning. Til pladser uden strøm bruger vi UFO Titan med integrerede solceller eller kobler kameraet til en af vores strømløsninger: Powerbox på HVO100-diesel, der kun starter ved behov, Hybrid Power Box med sol og diesel, eller Solar Power Unit på 100 % sol.

Nej. Kravene i § 38 er de samme fra anlæg til anlæg: perimeter, detektion, alarm og dokumentation. Vi dækker dem med et standardiseret system, der er sat op og testet mere end 55.000 gange på tværs af Europa, og tilpasser kun placering, antal enheder og strømforsyning til jeres anlæg. Det er hurtigere at få i drift og lettere at dokumentere end en særløsning.

Energibekendtgørelsen udmønter EU's CER- og NIS 2-direktiver for energisektoren, så energivirksomheder får deres fysiske krav gennem §§ 36 til 39 og § 43. Andre sektorer som vand, spildevand og havne får kravene gennem CER-loven (lov nr. 433 af 2025) og deres egne sektorregler; udpegede kritiske enheder får ti måneder fra udpegningen til at gennemføre fysiske foranstaltninger. Samme perimeter, detektion og alarmkæde dækker begge regelsæt.

Lokationer, der ikke er klassificeret, men hvor der opbevares kritiske anlægskomponenter eller netværksudstyr, skal også have foranstaltninger, så indtrængen opdages og uden unødigt ophold alarmeres til et døgnbemandet kontrolrum eller en politigodkendt kontrolcentral (§ 43).

Foranstaltningerne efter § 38 skal besigtiges og afprøves hvert kvartal for anlæg i klasse 2 og 3 og hver måned for klasse 4 og 5 (§ 38, stk. 6). Rapporterne fra overvågningen kan indgå i den kontrol.

Kooi overvågningskamera og powerbox sikrer et vindmølleprojekt.

Er jeres anlæg klar til 1. marts 2027?

Vi gennemgår anlægget eller pladsen med jer, afklarer strøm og dækning og skriver et kort risikonotat, I kan bruge i jeres egen § 38-dokumentation. Uden beregning.